Johan Schlüter advokatfirma (JSA) repræsenterer en lang række danske og udenlandske virksomheder i varemærkesager inden for forskellige brancher, fx beklædning, finansielle ydelser, lægemidler, bioteknologi, elektronik, fødevarer og emballage.
Varemærkerådgivningen hos JSA forestås af jurister og advokater, der har mange års erfaring, herunder fra varemærkebureauer.
JSAs rådgivning inden for varemærkestrategi og håndtering af varemærkeporteføljer omfatter alle aspekter af national og international varemærkebeskyttelse. Vi foretager de første screeninger og undersøgelser af nye varemærker og kendetegn, varemærkeregistrering, fornyelse og overvågning. Endelig håndhæver vi varemærkerettigheder ved fogedretter, domstole og konfliktløsningspaneler.



