Johan Schlüter advokatfirma (JSA) er inden for virksomhedsoverdragelser og dermed relaterede transaktioner fokuseret på segmentet for mindre og mellemstore virksomheder.
Advokaterne hos JSA inden for M&A-området har et indgående kendskab til finansielle investorer, og en af vores kernekompetencer er at bistå såvel virksomhedsejere i forbindelse med salg af virksomheder samt købere ved opkøb af virksomheder i Danmark, hvad enten der er tale om management buy-outs, strategiske opkøb eller opkøb foretaget af kapitalfonde.
Vi råder over stor erfaring med traditionelle produktionsvirksomheder og har tillige – som et af de få advokatkontorer i Danmark – særlige spidskompetencer inden for IT- og rettighedstunge virksomhedsområder. Endvidere yder vi bistand til såvel erhvervsvirksomheder som til finansielle virksomheder i forbindelse med finansieringsopgaver og andre bankrelaterede forhold.
Vi beskæftiger os primært med arbejdsopgaver som:
- Salgsmodning, valg af salgsform og finansiel rådgiver, kontraktudarbejdelse og gennemførelse af forhandlinger
- Juridiske due diligence-undersøgelser
- Rådgivning ved indgåelse af finansieringsaftaler
- Bistand i forbindelse med investeringsprojekter
- Bistand ved opnåelse af finansiering
- Omstruktureringer
- Planlægning og gennemførsel af generationsskifte



