Johan Schlüter advokatfirma besidder en betydelig kompetence indenfor juridisk rådgivning på bygge- og anlægsområdet.
Vi bistår offentlige og private bygherrer, entreprenører, arkitekter, ingeniører og forsikringsselskaber indenfor alle aspekter af byggeriet. Vore klienter tæller både danske og udenlandske virksomheder vedrørende opgaver i såvel ind- som udland.
Navnlig bistår vi med udarbejdelse af entreprise- og rådgiverkontrakter med tilhørende fælles og særlige betingelser, med bedømmelse af krav om ekstrabetaling og tidsfristforlængelse fremsat under byggeprocessen, og med løsning af tvister der opstår undervejs i byggeriet, herunder ved gennemførelse af syn og skøn, ved mediation eller ved førelse af rets- og voldgiftssager.



