Johan Schlüter advokatfirma (JSA) yder rådgivning inden for udvikling, finansiering, produktion og distribution af film – det være sig spillefilm, tv- eller kort- og dokumentarfilm.
Vi har stor erfaring med udarbejdelse af co-produktionsaftaler, mellemfinansiering og investeringsaftaler. Herudover kan vi bistå med udarbejdelse af alle former for rettighedsaftaler så som instruktøraftaler, manuskriptforfatteraftaler, skuespilleraftaler m.m.
Desuden er vi behjælpelige med at udarbejde E&O-forsikringer, ligesom vi kan indhente Title Search Report og udarbejde Chain of Title.
JSAs jurister inden for filmområdet bistår Producentforeningen i en række af foreningens principielle rets- og voldgiftssager.



