Johan Schlüter advokatfirma har trods sit korte virke opbygget en virksomhed med stærke kompetencer inden for immaterialretten, IT, Sport & Entertainment samt erhvervsretten, der varetages af erfarne og engagerede medarbejdere. Vi er i dag 65 medarbejdere og har kontor både i København og i Århus.

Vi lægger stor vægt på gode menneskelige relationer til såvel klienter som medarbejdere, og vi ønsker at være kendt for ikke blot effektivitet og professionalisme, men også en venlig og uhøjtidelig tone. JSA er en virksomhed med bredde og dybde. JSA leverer kvalitet. Vi sætter os grundigt ind i vores klienters situation og behov for at kunne yde en så værdifuld og løsningsorienteret rådgivning til klienten som muligt.

Onsdag den 1. februar 2012 uddelte Dansk Automobil Sports Union (DASU), i samspil med Danmarks Motor Union (DMU), priser til de bedste og mest talentfulde danske motorsportsudøvere i 2011. Det skete ved et stort anlagt show i Cirkusbygningen i København. Netop rammen omkring prisuddelingen var værd at bide mærke i.

Der har været prisuddelinger i dansk motorsport i flere år. I år var det dog første gang, at DASU og DMU havde slået sig sammen om at uddele priserne.

DASU havde venligt inviteret mig med til prisuddelingen, og jeg havde derfor mulighed for at nyde aftenen i selskab med mange andre motorsportsinteresserede og -udøvere. Samtidig fik jeg et indtryk af i hvilken retning dansk motorsport bevæger sig, og det tegner lovende.

I forhold til tidligere år, havde arrangørerne valgt at satse på større og mere professionelle omgivelser , og krydre prisuddelingen med diverse indslag, herunder professionelle artister (vi var jo i Cirkusbygningen) og interviews med de største navne indenfor dansk motorsport.

Mere “show” og underholdning tiltrækker naturligvis et større publikum, men endnu vigtigere skaber det grundlag for en bredere pressedækning. Og pressedækning er vigtig. Ikke fordi kørernes selvværd afstives, men fordi presseomtale og eksponering har betydning for kørerens nuværende og potentielle sponsorer.

Motorsport har alle dage været en meget omkostningstung sportsgren. En sportsgren, hvor store sponsorer og bilglade rigmænd er afgørende for ens muligheder for at nå til tops. 

Det er mig bekendt én af de få sportsgrene, hvor det hænder at professionelle sportsudøvere betaler penge for at få lov til at udøve og udleve deres passion. I mange af underklasserne til store klasser, som Formel 1, betales der således (mange) penge for at få stillet et sæde i en racerbil eller på en motorcykel til rådighed hos et team. Ja selv i Formel 1 sker det, at køreren (ved hjælp af egne sponsorer) har betalt teamet for sædet. Faktum er nemlig, at kun en meget lille del af motorkørerne – selv internationalt – tjener store summer.

Mulighederne for at tilbyde sponsorer synlighed i medierne er derfor vigtig. Prisuddelingen blev ikke tv-transmitteret, og har derfor ikke fået en lige så stor opmærksomhed blandt danskerne, som tilsvarende (tv-transmitterede) shows, eks. Danish Music Awards. Professionaliseringen af prisuddelingen er ikke desto mindre et skridt i retning af en tv-transmission, som må være et naturligt mål for arrangørerne.

Det vil være med til at få rettet en velfortjent opmærksomhed - og dermed følgende sponsorpenge – mod en sportsgren, hvor Danmark har talentfulde og kompetente udøvere.

Som danskere sammenligner vi os selv med svenskerne og nordmændene. Vi vil gerne være både bedre og hurtigere end vores nordiske naboer. Og nu har vi chancen. Brevmodellen, der kort fortalt, går ud på at sende oplysningsbreve til husstande, hvor der ulovligt bliver fildelt musik, film, litteratur osv., er et vigtigt skridt på vejen mod et sundt onlinemarked. Samtidig er den vejledning og guide til sikker og tryg færden på internettet.

Vi står over for den udfordring, at op mod 95 procent af musik, film, litteratur mv., der bruges på internettet er ulovligt. Det bliver brugt uden, at der betales til dem, der har skabt og investeret i produkterne.

Desværre er det ikke alle, der ser brevmodellen som en god idé. Jeg hører tit, at vi bare skal gøre det samme som i de andre skandinaviske lande. Der bliver brugt påstande som ”at brevmodellen er blevet droppet i Sverige og Norge” og ”vi behøver ikke en brevmodel herhjemme, fordi de lovlige musikstreamingtjenester som fx Spotify løser problemerne med ulovlig fildeling ”.

Det er forkert. Forslag om brevmodeller har ikke været behandlet politisk i vores nabolande – endnu. I Norge har man fra starten valgt at vente med at tage stilling til en brevmodel, til man har set virkningerne i andre lande, og i Sverige er den strandet, fordi internetudbyderne ikke vil være med til en frivillig ordning.

Det er også forkert, at de lovlige musikstreamingtjenester som Spotify alene kan løse problemet med ulovlig fildeling. Det ved de da om nogen i Sverige. For på trods af lovlige musikstreamingtjenester som Spotify, så fildeler flere svenskere end nogensinde. I 2011 var tallet 21 procent, men det kun var 15 procent i 2007 – altså inden Spotify fik succes. Den svenske musikbranche siger også selv, at de har brug for politisk opbakning. De er faktisk så trætte af problemerne med ulovlig fildeling og den manglende handlevilje fra politikerne, at de i fællesskab med andre fra de kreative brancher skrev et offentligt opråb til politikerne i december måned. Så Sverige er på trods af Spotifys store succes stadig et ”piratparadis”.

Jeg er helt enig i at de lovlige tjenester er afgørende for at sikre et sundt onlinemarked. Det er jo dem, vi kæmper for! Men samfundet skal bakke op om at sikre et sundt marked på internettet. Det er useriøst at bede os om, at konkurrere med ulovlige alternativer, der kan tilbyde et fuldt repertoire uden aftaler og – vel at mærke – uden betaling til rettighedsejerne.

Der skal handles nu, og derfor er det eneste ansvarlige at vedtage brevmodellen. Brevmodellen er begyndelsen på at finde nye løsninger på problematikken. For der findes ikke én ”gylden løsning”. Lad os bruge de tre år, den skal køre på at indhente erfaringer og resultater, som kan gøre os klogere på, hvordan vi styrer udviklingen i den rigtige retning. Det ville da være dejligt, hvis Danmark i bestræbelserne på at være it-foregangsland, også går forrest i kampen for at sikre et bæredygtigt onlinemarked for kreative produkter og dansk design. Så kan vi vise vores naboer mod nord, at vejen til et sundt onlinemarked måske ikke er så lang og farlig endda. Og når Norge så skal stemme om brevmodellen, så kan de jo se på Danmark, og se at den virker – for det ved vi, den gør.

Mange unge jurister inden for advokatbranchen vælger i dag at supplere deres danske kandidatgrad med en såkaldt LLM, som er en internationalt anerkendt overbygningsgrad, der svarer til den danske kandidatgrad. Det giver perspektiv, et internationalt netværk og ikke mindst større faglighed. Men det er ikke nogen let opgave at stable et års udlandsophold på benene. Og for at opholdet skal blive en succes, er der meget, som skal flaske sig.

Da jeg i sommer kom på den idé, at jeg skulle til udlandet og læse, var min største bekymring ikke, om jeg kunne stable de fornødne midler på benene, eller om jeg kunne komme ind på det rigtige universitet. Min største bekymring var, om min arbejdsgiver ville være med på idéen. Jeg havde lige skrevet ny kontrakt, og det lå bestemt ikke i kortene, at jeg skulle holde orlov i hele 2012. Heldigvis viste min bekymring sig at være helt og aldeles ubegrundet. Da jeg forsigtigt spurgte vores direktør, om jeg måske kunne få lov til at holde orlov for at læse en LLM, kom svaret prompte: Kontoret ville være ked af at skulle undvære mig i et helt år, men omvendt ville kontoret på ingen måde stå i vejen for mine planer. Tværtimod kunne jeg godt regne med, at jeg ville jeg få al den opbakning, jeg overhovedet havde brug for. Og når jeg kom hjem, ville mit kontor vente på mig!

Herefter gjaldt det om at finde frem til det helt rigtige universitet. Der skulle være mulighed for studiestart omkring februar 2012, og universitetet skulle kunne tilbyde specialiserede immaterialretlige fag. Derudover var det vigtigt, at universitetet havde et godt omdømme, da omdømme erfaringsmæssigt har stor betydning for velviljen hos fonde og legater. Valget faldt på University of Melbourne, der hører til blandt verdens bedste universiteter, og som af helt naturlige årsager har semesterstart i februar, hvor det er sommer i Australien. Det var på mange måder temmelig besværligt at søge om optagelse. Ikke alene var jeg nødt til at indlevere omkring 30 siders bilag. Hver af siderne skulle også stemples med tre forskellige stempler og underskrives af en advokat her på kontoret, som jeg vist nok skylder en god flaske vin. Heldigvis var det besværet værd, og for ca. en måned siden blev jeg så optaget.

Og så blev økonomien alligevel en bekymring. For det er bestemt ikke billigt at læse en LLM på et godt universitet. Alene undervisningsafgiften udgør for mit vedkommende i omegnen af 200.000 kr., hvortil kommer bøger, transport, husleje, forsikringer m.m. Alt i alt er mit budget på 443.775,77 kr. for et års ophold. Det næste stykke tid kommer derfor til at gå med at søge legater – mange legater! Men det skal nu nok gå alt sammen.

I dag er der mindre end en måned til, at jeg rejser. Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til at komme afsted. Omvendt skal jeg også vænne mig til, at der nu er meget, som ændrer sig. En række af mine ansvarsområder er allerede blevet overtaget af andre, og det samme gælder snart også mine sager. Sidst men ikke mindst skal jeg inden længe sige farvel til alle mine mange rigtigt gode kollegaer. Men sådan er det jo. Man kan ikke både få i pose og i sæk, og jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk oplevelse!

I dag kan ophavsretligt beskyttet materiale frit deles over landegrænser. Derfor er det vigtigt med et godt internationalt samarbejde, der virker – og det gør det – det viser denne sag.

Internettet kan gøre det udfordrende at beskytte rettigheder. Når fx en film gøres tilgængelig på internettet kan alle internettets brugere downloade filmen, selvom man ikke befinder i samme land som personen, der har uploadet filmen.

Det seneste eksempel på dette er denne sag, hvor vi modtog hjælp fra Sverige. RettighedsAlliancens søsterorganisation Antipiratbyrån blev opmærksom på, at der fra et lukket netværk kaldet ”Afterdark” med 150-200 brugere, deltes film inden, at filmene var til salg på det svenske eller danske marked. Afterdark-netværket bestod altså af fildelingsbagmænd, der kunne skaffe og dele film, inden man kunne købe dem i butikkerne. Når først filmene blev delt i netværket endte filmene ude på de større pirattjenester, så alle internettets brugere i hele verden kunne downloade filmene.

Antipiratbyrån blev opmærksom på, at der i det lukkede netværk, udover svenske, også var danske bagmænd, hvorfor RettighedsAlliancen i Danmark blev kontaktet og modtog bevismateriale fra Sverige.

På grund af det gode nordiske samarbejde og kommunikation mellem rettighedsorganisationerne i Sverige og Danmark blev bagmanden i den pågældende sag stillet til ansvar for at have delt film gratis over internettet inden, at de var til salg i butikkerne.

Det er fantastisk, at samarbejdet sørger for, at kulturen har de bedst mulige vilkår for at trives.

Af direktør og advokat Marianne Wier

Jeg ville lyve hvis jeg hævdede, at Danmark ikke også er midt i en krisetid. Som leder er det vigtigt at sikre, at medarbejderne ikke mister modet og ser pessimistisk på de udfordringer, som måtte vise sig i en krisetid, men derimod ser muligheder fremfor forhindringer. Her er det vigtigt at sikre, at ledelsen for virksomheden har defineret og beskrevet en retning, som også er kendt for medarbejderne og her er information afgørende. Hos JSA har vi derfor indført kvartalsmøder, hvor vi forsøger at informere og inddrage medarbejderne i forretningen. Formålet med dette, er at forsøge at få medarbejderne engageret og ligeledes føle ansvar for de aktiviteter, som skal gennemføres for at nå den retning, som er beskrevet af ledelsen. Det er vigtigt at kommunikationen til medarbejderne er åben og ærlig, da det ofte er det som virker bedst – selv om informationen måske ikke kun er positiv.

Endelig er det også vigtigt, at medarbejderne kan identificere sig med og føler sig som en del af virksomhedens samlede mål og retning uanset at vedkommende medarbejder ikke er advokat men derimod en del af administrationen eller anden servicefunktion for advokaterne.

Det er nok ikke tilfældigt, at det kinesiske tegn for krise betyder fare, men også muligheder – Så det gør vi hos JSA!

Man kan godt være fræk og sige, at meget af internettets store popularitet skyldes det omfattende kreative indhold vi får adgang til. Indhold som jo endnu produceres på offline markedspræmisserne. Derfor, hvis vi fortsat ønsker at have en industri baseret på kreativitet og innovation, så skal der, for alle parter i samfundet involveres. Der skal tages initiativ til at udvikle instrumenter, der kan være med til at bære udviklingen af en sund online markedsplatform frem. Der skal tages initiativ til at uddanne og guide os alle til en online adfærd og forbrug, der sikrer pengestrømme tilbage til dem, der investerer tid og penge i at skabe produkterne. Lige nu er scenariet det, at vi mister vækstpotentialet på kreativitet og innovation. Det rammer ikke kun kunstnerne. Det rammer os alle.

I RettighedsAlliancen arbejder vi for et internet, der skaber vækst og ikke stjæler værdier. Det er en fælles opgave, som vi blandt andet skal løfte sammen med internetudbydere, der driver internettet, og politikere, der træffer beslutninger. Og vi har meget travlt! Vi er bekymrede over, at vores politikere er for langsomme til at tage beslutninger, når det gælder online adfærd. Vi har ikke råd til fortsat at lade internettet fungere som et parallelsamfund. Vi må integrere internettet på lige markedspræmisser, skabe tryghed om at bruge det, og sørge for at give mod og motivation til at investere i det nu og her, mens der stadig eksisterer en varieret og professionel kultur.

Hjælp os med at give kunstnere, autorer, producenter, distributører og alle andre med interesse for indhold og internet, mod og motivation til at investere i det. Gør det ved at bruge de lovlige tjenester til musik, film, spil, litteratur osv. og ved at spørge politikerne om, hvordan deres digitale fremtid ser ud.

Maria Fredenslund, Leder af RettighedsAlliancen