I løbet af sommeren kom Rigsadvokaten med et længe ventet udspil om en styrket indsats mod piratkopiering.
Udspillet kommer som følge af et øget pres fra et dansk erhvervsliv, som har måtte se frustreret til, mens IPR kriminaliteten er blevet stadig større og langt mere udfordrende at have med at gøre – i særlig grad på internettet. Det, i en tid, hvor både brugere og virksomheder i stigende grad flytter online og er afhængige af at lov og orden følger med.
I langt højere grad end tidligere er der i dag tale om sager af alvorlig karakter, hvor bagmænd gennem organiseret kriminalitet forårsager betydelig økonomisk skade på rettighedshaverne. Det er lukrativt at være IPR-kriminel fordi straffen er lav og den økonomiske gevinst er stor. Derfor anbefaler det internationale politisamarbejde Europol, at de enkelte lande optrapper håndhævelse på IPR-området (SOCTA rapport, marts 2013).
Rigsadvokatens udspil om en styrket indsats er en udbygning af visitationsordningen etableret ved Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/2010, hvor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International kriminalitet (SØIK), blev tillagt en særlig koordinerende rolle i forbindelse med politiets og anklagemyndighedens behandling af sager om immaterialretskrænkelser.
Udspillet indebærer, at alle anmeldelser om immaterialretskrænkelser fremover kan indgives til SØIK, uanset hvor overtrædelsen er begået og altså ikke til den respektive politikreds. Indgives en sag direkte til politikredsen, fx fordi sagen er uopsættelig, skal denne sørge for, at SØIK modtager en kopi af anmeldelsen.
SØIK vurderer, om de selv bør behandle sagen eller om den skal sendes til politikredsen alt efter sagens karakter og omfang. Udspillet betyder også at SØIK i fremtiden skal behandle væsentlig flere sager end hidtil. Formålet er, at SØIK skal behandle de større og mere komplekse sager.
Besluttes det at sagen skal behandles i den respektive politikreds kan SØIK igennem hele sagsforløbet yde bistand til efterforskning og retsforfølgning i form af juridisk vejledning og generel sparring.
Ordningen betyder også, at alle politikredse og statsadvokaturer skal udpege en anklager, som kan fungere som lokal kontaktperson i relation til behandlingen af ovennævnte sager. Den udpegede anklager vil indgå i et netværk, som kan følge og drøfte udviklingen på området.
Formålet med Rigsadvokatens udspil er altså i det hele taget at sikre, at sager om immaterialretskrænkelser bliver underlagt en kompetent, ensartet og effektiv behandling i hele landet. Idéen er altså i et vist omfang at centralisere behandlingen af sager og at øge kompetencen hos de anklagere, der sidder med sagerne.
Ordningen vil blive evalueret i løbet af 2014 hvor rettighedshaverne og de relevante myndigheder, vil inddrages i processen.
I RettighedsAlliancen har vi sammen med en lang række andre virksomheder og organisationer efterspurgt en IPR task force, altså en dedikeret enhed af politifolk og anklagere, der udelukkende arbejder med IPR-kriminalitet. IPR kriminalitet er et særligt kompliceret område, både juridisk og teknisk, og der er behov for at oparbejde kompetencer ved at arbejde operationelt med sagerne, dvs. ved at være ude i marken, hvor kriminaliteten foregår. Uddannelse og sparring er vigtigt, men det kan ikke erstatte de kompetencer, man opnår ved at arbejde med tingene i praksis. Ligesom man heller ikke kan læse sig til et kørekort.
RettighedsAlliancen er derfor glade for udspillet, der er et skridt i retningen mod centralisering og øgede kompetencer. Det vi mangler er at se de konkrete ambitioner og målsætninger med initiativerne, fx hvor mange flere sager, der skal køres, og hvilke ressourcer, der skal bruges
Ordningen i Sverige, hvor fire specialuddannede anklagere sidder med håndteringen af alle sager om krænkelser af immaterielle rettigheder, har kørt siden 2008 med stor succes. Flere kriminelle er blevet retsforfulgt og dømt, samtidig med at politiet og anklagemyndigheden har sparet tid og ressourcer.
Rigsadvokatens udspil er et skridt i retningen mod en centralisering af sagsbehandlingen. En centralisering er afgørende af flere grunde. Juraen på det immaterialretlige område er særdeles kompleks ligesom det ofte kræver en udvidet teknisk forståelse for en teknologi som er i konstant bevægelse og udvikling. Centraliseres sagsbehandlingen vil den centrale enhed have mulighed for at opbygge den nødvendige ekspertise
Tidligere har sagsbehandlingen skiftet hænder alt efter anmeldtes bopæl. Det har betydet, at sager ofte er havnet i hænderne hos personer fra politiet og anklagemyndigheden som aldrig før har haft med sådanne sager at gøre.
Det har i mange tilfælde ført til så store sagsbehandlingsfejl, at sager i realiteten er faldet på gulvet. Når vi i RettighedsAlliancen vælger at anmelde en sag til politiet, ligger der års efterforskning og arbejde bag en anmeldelse. Anmeldelsen sker altid på baggrund af en kvalificeret mistanke om, at anmeldte er en bagmand i piratmiljøet, altså en person eller virksomhed, der står bag omfattende distribution af illegale produkter, typisk med økonomisk vinding for øje.
Hvad vi desværre har oplevet gentagende gange er, at politiet vælger at ringe til anmeldte og forhøre sig om mistanken før der er taget skridt mod en bevissikring. Et sådan opkald giver selvsagt anmeldte mulighed for at benægte anklagen og afskaffe sig alle former for beviser. Det efterlader RettighedsAlliancen med en dårlig sag og mange timers spildt arbejde.
Vores overbevisning er dog, at sagsbehandlingsfejl af ovenstående karakter, ikke udelukkende kræver større ekspertise på området – det kræver, at vi alle sammen synes det er vigtigt at kunne håndhæve. Og her ser en vi tendens gennem hele retssystemet til, at man ikke prioriterer denne form for kriminalitet. Der mangler en grundlæggende forståelse for den økonomiske og samfundsmæssige skadesvirkning som bagmænd i piratmiljøet forårsager. En skadesvirkning, som ikke kan stoppes ved et opdragende telefonopkald fra en politimand, selvom politimanden mener at anmeldte har fået sig den nødvendige ”lærestreg”.
I RettighedsAlliancen vil vi forsat arbejde for, at finde løsninger, så vi får en effektiv håndhævelse på området. Vi er glade for udspillet, mest af alt fordi det understreger en fælles forståelse af, at den voksende IPR kriminalitet er et problem, som vi skal løse. Nu skal vi arbejde på at finde de bedste løsninger i en nødvendig og konstruktiv dialog. Vi glæder os til at se, hvad virkningen af Rigsadvokatens nye initiativer bliver.
Af stud.jur. Jon Reinhold Jensen